Hvad kan Body SDS hjælpe med?
Body SDS tager udgangspunkt i sammenhængen mellem krop og sind. Spændinger, smerter, stress og uro kan sætte sig forskelligt i kroppen, og derfor tilpasses behandlingen altid til dig og det, du kommer med.
Her kan du læse mere om nogle af de problematikker, jeg ofte arbejder med i klinikken.
Stress & uro
Stress er kroppens naturlige reaktion på krav og belastninger. I korte perioder kan stress faktisk være hjælpsomt. Kroppen mobiliserer energi, opmærksomheden skærpes, og vi bliver bedre rustet til at håndtere det, der kræver noget ekstra af os.
Problemet opstår, når belastningen fortsætter over længere tid, og kroppen ikke får tilstrækkelig mulighed for at restituere.
Stress kan mærkes både fysisk og psykisk. Måske oplever du hjertebanken, spændinger, hovedpine, uro i maven eller søvnproblemer. Du kan også blive mere irritabel, have svært ved at koncentrere dig eller føle dig træt, samtidig med at kroppen har svært ved at falde til ro.
Kroppens alarmberedskab
Når vi bliver pressede, aktiveres den del af det autonome nervesystem, der kaldes det sympatiske nervesystem. Kroppen frigiver blandt andet adrenalin, noradrenalin og kortisol.
Pulsen kan stige, musklerne spændes, vejrtrækningen ændres, og kroppen gør sig klar til at handle.
Det er ikke i sig selv et problem. Tværtimod er det et vigtigt biologisk system, som gør os i stand til at reagere hurtigt og præstere, når situationen kræver det.
Når belastningen er overstået, skal kroppen gerne kunne bevæge sig tilbage mod hvile og restitution. Her spiller den parasympatiske del af nervesystemet en vigtig rolle.
Når kroppen ikke kommer ned i gear
Ved længerevarende stress bliver der mindre tid til restitution mellem belastningerne.
Man kan derfor opleve noget, der umiddelbart virker selvmodsigende: Man er udmattet, men kan alligevel ikke slappe af.
Måske ligger du træt i sengen, men tankerne fortsætter. Du vågner flere gange i løbet af natten, spænder i kæben eller skuldrene eller mærker en indre uro, selv når der egentlig ikke sker noget.
Søvnproblemer er derfor også almindelige ved stress. Kroppen kan have svært ved at skifte fra aktivitet og beredskab til den tilstand, hvor den får mulighed for at hvile og restituere.
Stress kan mærkes mange steder i kroppen
Stress ser ikke ens ud fra menneske til menneske.
Nogle mærker det især som tankemylder, koncentrationsbesvær eller irritabilitet. Andre mærker kroppen først.
Det kan eksempelvis være spændinger i nakke og skuldre, hovedpine, hjertebanken, trykken omkring brystet eller problemer med maven. Stress påvirker også fordøjelsen, fordi nervesystemet er med til at regulere aktiviteten i mave og tarm.
Derfor giver det mening at se stress som mere end noget, der kun foregår i hovedet.
Åndedrættet og nervesystemet
Når kroppen er i beredskab, ændrer åndedrættet sig ofte. Det kan blive hurtigere og mere overfladisk og bevæge sig højere op i brystkassen.
I Body SDS arbejder vi med åndedrættet som en del af behandlingen. Åndedrættet hænger tæt sammen med det autonome nervesystem og kan derfor være en af indgangene til arbejdet med kroppens spænding og ro.
Det handler ikke om, at man bare skal “trække vejret rigtigt” for at få stress til at forsvinde. Men åndedrættet kan være et redskab til at blive mere opmærksom på kroppens tilstand og arbejde med overgangen fra aktivitet til ro.
Hvordan arbejder jeg med Body SDS?
I en Body SDS-behandling tager jeg udgangspunkt i, hvordan stressen viser sig hos dig.
Gennem pulserende massage, tryk, bevægelse, ledfrigørelse og arbejde med åndedrættet arbejder jeg med spændinger og bevægelighed i kroppen.
Samtidig kan behandlingen give mulighed for at mærke kroppens signaler tydeligere. Hvor spænder du? Hvornår holder du vejret? Og hvordan føles kroppen, når den begynder at give mere slip?
For mig handler arbejdet med stress derfor ikke om at fjerne kroppens stressreaktion. Vi har brug for den.
Det handler om kroppens evne til at kunne gå op i gear, når der er brug for det – og finde ned igen, når belastningen er overstået.
Kropsterapi som en del af et større hele
Langvarig stress handler ikke kun om kroppens reaktion. Det er også vigtigt at se på det, der skaber eller fastholder belastningen.
Kropsterapi kan derfor være én del af arbejdet med stress og kan bruges sammen med eksempelvis ændringer i hverdagen, søvn og restitution samt psykologisk eller lægelig behandling.
Body SDS erstatter ikke nødvendig behandling hos læge, psykolog eller anden autoriseret sundhedsfaglig behandler.
Angst og nervesystemet
Angst mærkes ikke kun i tankerne. Den kan også mærkes meget tydeligt i kroppen.
Hjertebanken, uro i maven, spændte muskler, trykken for brystet, svimmelhed eller en vejrtrækning, der føles hurtig og overfladisk, er nogle af de kropslige reaktioner, der kan følge med angst.
Måske oplever du også, at kroppen er anspændt, selv når du egentlig gerne vil slappe af. Som om den hele tiden er lidt på vagt.
Kroppen og nervesystemet ved angst
Når vi bliver bange eller føler os utrygge, reagerer nervesystemet ved at gøre kroppen klar til handling. Hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen ændrer sig, musklerne spændes, og sanserne skærpes.
Det er en naturlig reaktion, som skal kunne beskytte os, når der er brug for det.
Men hvis du gennem længere tid oplever angst eller uro, kan kroppen få sværere ved at slippe alarmberedskabet igen. Den kan begynde at reagere hurtigt på selv små tegn på ubehag eller usikkerhed.
Der kan opstå en selvforstærkende cirkel: Du mærker noget i kroppen, bliver bekymret over det, og bekymringen får kroppen til at reagere endnu mere.
Derfor giver det mening også at have kroppen med, når man arbejder med angst.
Åndedrættet spiller en vigtig rolle
Når vi bliver urolige eller bange, ændrer vejrtrækningen sig ofte helt automatisk. Den kan blive hurtigere og mere overfladisk eller føles, som om den sidder højt i brystet.
Det kan igen påvirke oplevelsen af uro i kroppen.
I Body SDS arbejder vi derfor også med åndedrættet. At blive mere bevidst om sin vejrtrækning og mærke, hvordan den ændrer sig sammen med kroppens spænding og ro, kan være en vigtig del af behandlingen.
Når uro sætter sig i kroppen
Hvis kroppen gennem længere tid er anspændt, kan det også påvirke musklerne og den måde, du bevæger dig på.
Måske spænder du ubevidst i kæben, trækker skuldrene op, holder igen omkring maven eller mærker en stramhed omkring brystkassen. Nogle oplever konkrete smerter og spændinger, mens andre mest har en følelse af aldrig helt at kunne give slip.
Over tid kan nogle af disse reaktioner blive så velkendte, at du næsten ikke længere lægger mærke til dem.
Hvordan arbejder jeg med Body SDS?
I en Body SDS-behandling arbejder jeg med kroppen som helhed gennem blandt andet pulserende massage, tryk, bevægelse og vejrtrækning.
Vi tager udgangspunkt i dig, og i hvordan angsten eller uroen kommer til udtryk i netop din krop.
Vi kan arbejde med områder, hvor du spænder op, med bevægeligheden i kroppen og med din vejrtrækning. Samtidig kan behandlingen give dig mulighed for at blive mere opmærksom på kroppens signaler og på forskellen mellem at være anspændt og at give slip.
Målet er ikke at lære kroppen aldrig at reagere. Kroppens alarmberedskab er vigtigt og skal være der.
Det handler i stedet om at arbejde med kroppens mulighed for ikke kun at gå ind i alarm, men også at kunne finde ud af den igen.
Kropsterapi som en del af et større hele
Angst kan have mange årsager og komme til udtryk på mange forskellige måder. Kropsterapi kan derfor være én del af arbejdet med angst og kan også bruges sammen med eksempelvis psykologisk eller lægelig behandling.
Body SDS erstatter ikke nødvendig behandling hos læge, psykolog eller anden autoriseret sundhedsfaglig behandler.
Nakke & skuldre
Smerter og spændinger i nakke og skuldre kan vise sig på mange måder.
Måske føles nakken stiv, når du drejer hovedet. Måske sidder der en konstant spænding mellem skulderbladene, eller skuldrene føles tunge og ømme sidst på dagen. Nogle oplever også, at spændingerne trækker op mod baghovedet eller giver gener ud omkring skulderen og armen.
Nakke og skuldre er områder, vi bruger næsten hele tiden. Derfor kan både arbejdsstillinger, ensidige bevægelser, fysisk belastning og den måde, vi bruger resten af kroppen på, have betydning for området.
Nakken arbejder ikke alene
Selvom smerten mærkes i nakken eller skuldrene, er det ikke nødvendigvis kun dér, det giver mening at arbejde.
Når du drejer hovedet, løfter en arm eller bevæger overkroppen, arbejder nakke, skuldre, skulderblade, brystkasse og ryg sammen. Begrænset bevægelighed eller spændinger ét sted kan derfor påvirke den måde, andre dele af kroppen bevæger sig på.
I Body SDS arbejder man blandt andet med kroppens spændingsmønstre og leddenes bevægelighed. Derfor ser jeg ikke kun på det sted, hvor du har ondt, men også på hvordan kroppen omkring området bevæger sig.
Når kroppen kompenserer
Kroppen er god til at finde andre måder at bevæge sig på, hvis et område er ømt, stift eller ikke bevæger sig frit.
Hvis bevægeligheden eksempelvis er begrænset omkring en skulder eller i brystkassen, kan andre områder komme til at arbejde mere. Det samme kan ske, hvis du gennem længere tid sidder eller arbejder i de samme stillinger eller gentager de samme bevægelser.
Det betyder ikke nødvendigvis, at én bestemt arbejdsstilling er “forkert”. Kroppen er skabt til at kunne indtage mange forskellige positioner. Men variation, belastning og bevægelighed kan have betydning for, hvordan nakke og skuldre har det.
Spændinger handler ikke altid kun om arbejdsstillinger
Nakke og skuldre reagerer også på, hvordan vi har det.
Måske kender du det fra en travl dag: skuldrene bevæger sig lidt tættere på ørerne, kæben spænder, eller du opdager, at du næsten holder vejret, mens du koncentrerer dig.
Ved stress og længerevarende belastning kan muskelspændinger være en del af kroppens reaktion. Derfor kan det være relevant både at se på den fysiske belastning og på, hvad der ellers får kroppen til at spænde op.
Hvordan arbejder jeg med nakke og skuldre?
I en Body SDS-behandling tager jeg udgangspunkt i, hvor du mærker dine gener, og hvordan området bevæger sig.
Jeg arbejder blandt andet med pulserende massage, tryk, bevægelse og ledfrigørelse. Det kan være direkte omkring nakke og skuldre, men også omkring skulderblade, brystkasse, ryg eller andre områder, hvis de ser ud til at have betydning for din bevægelse.
Åndedrættet kan også indgå i behandlingen, fordi bevægelsen i brystkassen og spændinger omkring skuldre og hals hænger sammen med den måde, vi trækker vejret på.
Målet er ikke at få kroppen til at passe ind i én bestemt “korrekt” holdning. Jeg er mere interesseret i, om kroppen kan bevæge sig frit, og hvor den har tendens til at holde fast.
Det handler derfor ikke kun om at løsne en spændt nakke, men om at undersøge, hvad der får kroppen til at spænde, og hvordan vi kan skabe mere bevægelse omkring området.
Når nakkesmerter skal undersøges nærmere
Nakke- og skuldersmerter kan have mange forskellige årsager, og kropsterapi er ikke den rette behandling for alt.
Ved nye eller kraftige smerter, smerter efter en skade, udtalt kraftnedsættelse eller føleforstyrrelser eller andre symptomer, der giver anledning til bekymring, bør du søge læge eller anden relevant autoriseret sundhedsfaglig vurdering.
Body SDS kan være et supplement, men erstatter ikke nødvendig lægefaglig undersøgelse eller behandling.
Ryg & lænd
Rygsmerter er meget almindelige og kan opleves på mange forskellige måder.
Det kan være en øm eller træt lænd efter en lang dag, stivhed når du rejser dig, smerter ved bestemte bevægelser eller et pludseligt hold i ryggen. Hos nogle kommer smerterne og går igen, mens andre oplever gener gennem længere tid.
Rygsmerter kan have mange forskellige årsager. Muskler, led, belastning, tidligere skader og den måde, vi bevæger os på, kan spille en rolle. Derfor er det ikke altid muligt at afgøre ud fra smerten alene, hvad der ligger bag.
Ryggen er skabt til bevægelse
Rygsøjlen er ikke en stiv søjle. Den består af mange led, som tilsammen gør det muligt at bøje, strække og dreje kroppen.
Og ryggen arbejder ikke alene.
Når du går, løfter noget fra gulvet eller drejer overkroppen, foregår bevægelsen i et samspil mellem blandt andet ryg, bækken, hofter og ben.
I Body SDS har vi derfor fokus på leddenes bevægelighed og på, hvordan de forskellige dele af kroppen arbejder sammen. Hvis bevægeligheden er begrænset ét sted, kan det påvirke bevægelsen andre steder.
Når kroppen begynder at kompensere
Hvis noget gør ondt eller ikke bevæger sig frit, er kroppen rigtig god til at finde en anden løsning.
Måske begynder du at lægge mere vægt på det ene ben. Måske holder du lænden mere stiv, drejer kroppen på en anden måde eller bruger den ene side mere end den anden.
Det kan være en helt naturlig måde at beskytte et ømt område på.
Men hvis bevægelsesmønstret fortsætter over længere tid, kan andre områder komme til at arbejde anderledes eller mere. Derfor kan det være relevant at se på mere end det sted, hvor smerten mærkes.
Ved smerter, der trækker ned i balde eller ben, kan det eksempelvis være relevant at undersøge både ryg, bækken, hofte og balde. Body SDS fremhæver netop, at udstrålende smerter kan have forskellige årsager, som ikke kan afgøres alene ud fra, hvordan smerten føles.
Bevægelse frem for stilstand
Når ryggen gør ondt, kan den naturlige reaktion være at forsøge at beskytte den ved at bevæge sig så lidt som muligt.
Men ved mange almindelige rygproblemer anbefales det at holde sig i gang i det omfang, smerterne tillader det. Body SDS fremhæver også bevægelse, variation i arbejdsstillinger og træning som en del af arbejdet med rygproblemer.
Det betyder ikke, at du skal presse dig gennem smerter.
Det handler snarere om gradvist at bevare eller genfinde bevægelsen og om at blive opmærksom på, om du er begyndt at beskytte ryggen på måder, som begrænser dig.
Hvordan arbejder jeg med ryg og lænd?
I en Body SDS-behandling ser jeg både på det område, hvor du har ondt, og på hvordan resten af kroppen bevæger sig omkring det.
Jeg arbejder blandt andet med pulserende massage, tryk, bevægelse og ledfrigørelse. Afhængigt af dine gener kan vi arbejde med selve ryggen og lænden, men også med eksempelvis bækken, hofter, ben og brystkasse.
Jeg mærker efter spændingsmønstre og arbejder med bevægeligheden i kroppens led. Samtidig kan vi undersøge, om du har områder, hvor du holder igen eller bevæger dig anderledes for at beskytte ryggen. Det ligger tæt op ad Body SDS' egen tilgang, hvor spændingsmønstre og leddenes bevægelighed indgår i arbejdet med rygproblemer.
Det handler ikke kun om, hvor det gør ondt. Det handler også om, hvordan ryg, bækken, hofter og resten af kroppen arbejder sammen, når du bevæger dig.
Når rygsmerter skal undersøges nærmere
Rygsmerter kan have mange forskellige årsager, og nogle kræver lægefaglig udredning. Body SDS understreger også selv, at alvorligere sygdomme kan give rygsmerter, og at årsagen til eksempelvis udstrålende smerter bør undersøges.
Ved kraftige eller uforklarlige smerter, betydelig kraftnedsættelse eller føleforstyrrelser eller andre symptomer, der giver anledning til bekymring, bør du søge læge eller anden relevant autoriseret sundhedsfaglig vurdering.
Body SDS kan være et supplement, men erstatter ikke nødvendig lægefaglig undersøgelse eller behandling.
Hovedpine & spændinger
Hovedpine kan have mange forskellige årsager og opleves meget forskelligt.
Spændingshovedpine beskrives ofte som en trykkende eller strammende smerte. Det kan føles som et bånd omkring hovedet eller som et tryk omkring pande og tindinger. Nogle oplever samtidig ømhed og spændinger i nakke, skuldre eller kæbe.
Måske kommer hovedpinen især efter en lang dag foran skærmen, efter mange timers koncentration eller i perioder, hvor du har været presset. Måske vågner du med øm kæbe eller opdager i løbet af dagen, at du går og bider tænderne sammen.
Når spændinger omkring hovedet spiller med
Musklerne omkring nakke, skuldre, kæbe og hoved arbejder ikke isoleret fra hinanden.
Spændinger i nakke og skuldre kan følges af ømhed, der trækker op mod baghovedet, mens spændte tyggemuskler kan give gener omkring kæbe og tindinger.
Ved spændingshovedpine kan det derfor være relevant ikke kun at fokusere på selve hovedet, men også at se på spændinger og bevægelighed i områderne omkring det.
Kæben kan være en del af billedet
Kæben er et område, vi ikke altid tænker over, når vi har hovedpine.
Mange spænder eller presser tænderne sammen uden at være bevidste om det. Det kan ske under koncentration, i pressede perioder eller om natten. Hvis du vågner med en træt eller øm kæbe, kan det være et tegn på, at musklerne har arbejdet, mens du sov.
Kæbens muskler hænger funktionelt sammen med områder omkring ansigt, tindinger og nakke. Derfor kan jeg også inddrage kæben, når jeg arbejder med spændinger og hovedpine.
Nakke og skuldre
Hovedet balancerer oven på nakken hele dagen, og musklerne omkring nakke og skuldre arbejder konstant med at bevæge og stabilisere området.
Lange perioder i samme stilling, skærmarbejde eller gentagne bevægelser kan være med til at øge spændingen hos nogle. Stress og mental belastning kan også spille ind. Når vi er pressede eller meget koncentrerede, kan skuldrene løfte sig, kæben spænde og kroppen blive mere anspændt.
Derfor kan hovedpine og spændinger nogle gange være en del af et større spændingsmønster.
Åndedrættet kan også ændre sig
Når tempoet stiger, eller vi koncentrerer os intenst, kan åndedrættet ændre sig uden at vi bemærker det.
Det kan blive mere overfladisk og bevæge sig højere op i brystkassen. Samtidig kan muskler omkring bryst, hals og skuldre arbejde mere med vejrtrækningen.
I Body SDS kan åndedrættet derfor indgå som en del af behandlingen. Ikke fordi et bestemt åndedræt kan forklare eller fjerne al hovedpine, men fordi det kan være en del af det samlede spændingsmønster i kroppen.
Hvordan arbejder jeg med hovedpine og spændinger?
I en Body SDS-behandling tager jeg udgangspunkt i, hvordan din hovedpine opleves, og hvor du samtidig mærker spændinger i kroppen.
Jeg kan blandt andet arbejde med nakke, skuldre, skulderblade, brystkasse, kæbe og hovedbund gennem pulserende massage, tryk, bevægelse og ledfrigørelse.
Vi kan også arbejde med åndedrættet og med din opmærksomhed på de spændingsmønstre, du måske tager med dig gennem dagen.
Målet er ikke at antage, at al hovedpine skyldes muskelspændinger. Men når spændinger er en del af billedet, giver det mening at se på mere end det sted, hvor smerten mærkes.
Hovedpinen sidder måske i hovedet, men spændingerne omkring den kan involvere både kæbe, nakke, skuldre og resten af kroppen.
Når hovedpine skal undersøges nærmere
Hovedpine kan have mange årsager, og nogle former for hovedpine kræver lægefaglig vurdering.
Ny eller markant anderledes hovedpine, pludselig meget kraftig hovedpine eller hovedpine sammen med eksempelvis feber og nakkestivhed, neurologiske symptomer eller efter et hovedtraume bør vurderes af læge. Ved tilbagevendende hovedpine eller hyppigt behov for smertestillende er det også relevant at tale med sin læge.
Body SDS kan være et supplement ved hovedpine, hvor spændinger indgår i problematikken, men erstatter ikke nødvendig lægefaglig undersøgelse eller behandling.